Afbestillingsrejser

Få råd til mere ferie

Det er blevet mere og mere populært at tage af sted på afbestillingsrejser. På den måde kan man måske få råd til flere rejser, end man ellers ville have haft mulighed for.

Efterhånden som flere og flere går direkte efter afbestillingsrejserne, kommer priserne uundgåeligt til at stige som følge af efterspørgslen. Selvfølgelig har rejsebureauerne lagt mærke til den store interesse for afbestillingsrejserne blandt kunderne og indstillet sig på tendensen. De forsøger at modgå kundernes stigende tilbøjelighed til at satse på billige afbestillingsrejser i sidste øjeblik, ved at give ekstra gode rabattilbud til dem, som bestiller deres rejser i god tid.

De håber på at folk vil satse på det sikre, når det nu samtidig er forbundet med nedslag i prisen, frem for at risikere at man ikke kommer det rigtige sted hen. Man kan jo også risikere at komme afsted til en alt for høj pris, hvis f.eks. vejret i Danmark har været dårligt og folk kæmper om pladserne.

Afbestillingsrejser på rejsebureauernes hjemmesider

Men har man is i maven og mod på at satse, er der normalt mange tilbud om afbudsrejser indenfor de traditionelle charterbureauer, man kender. Der er særlige sektioner med afbestillingsrejser eller last minute rejser på de fleste rejsebureauers hjemmesider med lister over rejser til de mest kendte rejsemål i Sydeuropa. Ved ankomst kan man leje en bil og se området med billig billeje.

Men hvis man vil længere væk, eller har særlige ønsker til sin rejse, er det ikke lige så let at finde tilbuddene. Der er ikke samme lette adgang til informationer om afbestillingsrejser til mere eksotiske rejsemål. Her kan man søge på nettet under det rejsemål, som man har i tankerne og man kan sammenligne priser på afbestillingsrejserne, hvis man finder dem.

En anden indfaldsvinkel er at tage kontakt til de rejsebureauer, der tilbyder rejser til den pågældende fjerne destination og høre, om de ligger inde med afbestillingsrejser eller har andre gode tilbud. Hvis der ikke er noget lige for tiden, kan man forsøge komme på en venteliste og blive ringet op når eller hvis, der kommer en afbestillingsrejse eller en anden form for rejse til en god pris. Så har man muligheden for at komme billigere af sted, selvom informationerne ikke er så nemme at finde.

Man kan kombinere kontakten til de enkelte rejsebureauer med en løbende søgning på forskellige rejsesøgemaskiner på nettet, for at holde sig opdateret omkring andre tilbud og priser.

Hvis man ikke ved så meget om rejsemålet, kan man finde mange gode artikler om næsten alle destinationer på nettet. Både personlige rejseberetninger fra områderne og rejsebureauernes anbefalinger omkring seværdigheder og udflugter og meget mere på deres hjemmesider.

Uspecificeret hotel

Når det drejer sig om afbestillingsrejser, kan man jo spare penge ved at købe en rejse med uspecificeret hotel. Dvs. man kan risikere at komme til hvad som helst, fra det bedste til det værste hotel i området. Ved at gå ind udbyderens hjemmeside og se på de enkelte hoteller på destinationen, kan man muligvis blive klogere på, hvordan man evt. kommer til at bo. For det meste er det jo et af de hoteller, der er beskrevet på hjemmesiden, som man kommer til. Men der er ingen garantier. I princippet kan man blive indlogeret et helt andet sted i området, hvis der er optaget på de gængse hoteller.

Men hvis priserne på afbestillingsrejser efterhånden stiger, fordi der er flere og flere, der satser på at få en billig rejse i sidste øjeblik, så er fordelen måske ikke så stor i fremtiden. På nettet kan man jo altid sammenligne priserne og se hvor meget man egentlig sparer på afbestillingsrejser, når det kommer til stykket. Man kan overveje fordele og ulemper ved at vente, til det måske er for sent at få den optimale rejse til en billigere pris. Man risikerer jo at blive slemt skuffet.

I hvert tilfælde kræver det, at man nøje overvåger udbuddet og prisniveauet på afbudsrejser, op til det tidspunkt, hvor man ønsker at komme af sted, så man kan slå til på det rigtige tidspunkt. Det er noget sikrere at bestille i rigtig god tid i forvejen og drage fordel af de rabatter, der tilbydes, når man køber en rejse på denne måde.